Anemone Cardigan
Opskrift af Lene Holme samsøe fra bogen Heatherhill

Anemone Cardigan fra Lene Holme Samsøes bog ”Heatherhill” er ved første øjekast, en svær sag at kaste sig over da der er en del diagrammer at holde styr på.
Men efter jeg valgte at lave en liste over rækkefølgen af diagrammerne, var det nemt at holde styr på hvilket diagram der skulle strikkes, for at gøre det endnu lettere valgte jeg at sætte en markør for hvert diagram så det også var let at se hvornår et nyt diagram startede og sluttede.
Allerede efter nogle pinde i diagrammet, var det let bare at se hvilket diagram der skulle strikkes, så rækkefølgelisten ikke længere var nødvendig.

Selve bladmønster diagrammet består af 2 diagrammer hvor der i mønsteret med stilken er en aflang tom boks, denne boks kan godt forvirre lidt, men det er her diagrammet på selve bladet skal sættes ind når du strikker.

Garnet Anemone cardigan er strikket i er:
Tynn Peer Gynt Hortensia https://www.knitwedo.dk/collections/sandnes/products/tynn-peer-gynt
sammen med en kid-silk fra Drops i farven blå tåge nr. 06 https://rito.dk/171-drops-kid-silk