Opskrift af Linka Neumann fra bogen Vildmarkssweatre

retpinden

 

Denne sweater havde længe stået højt på min liste over strikkede ønsker, og endelig fil jeg den strikket, hvilket jeg overhovedet ikke har fortrudt, den passer nemlig temmelig godt til denne vinters mange kolde dage.
Jeg har ændret lidt på opskriftens mønsterbort, gentaget mønsterdele mens andre blev udeladt, derfor er den ikke helt som den man ser i bogen.
Strikkeopskriften er fint beskrevet og nem at strikke, som altid når der strikkes med flere farver er det vigtigt at glatte det strikkede ud mens man strikker, så garnet der løber bag arbejdet, hele tiden får en længde der passer med det strikkede og altså ikke ender med at krølle det strikkede sammen.
(eller er jeg den eneste der har oplevet at det jeg strikkede pludseligt, var temmelig småt?)

Garnet denne version af fjordfolk er strikket i er det garn der er foreslået i opskriften, nemlig Peer Gynt fra Sandnesgarn:
Sandnes Peer Gynt, farve Blåmeleret nr. 6324
Sandnes Peer Gynt, farve Mørk blå nr. 6364
Sandnes Peer Gynt, farve Hvid nr. 1001
Sandnes Peer Gynt, farve Blå Hortensia Tutti Frutti nr. 6035
Du kan finde garnet lige her https://denlillegarnbiks.dk/products/peer-gynt-garn-fra-sandnes