Der er selvfølgelig flere gratis strikkeopskrifter derude end dem jeg har fået med her på listen, mange steder f.eks. hos garnbutikker der også sælger online, kan man finde enkelte gratis strikkeopskrifter, så mangler du stadig efter listen her er der mere at finde derude.
Drops Design
Garnstudio som Drops Design også hedder, har et kæmpe udvalg af gratis strikke opskrifter, her kan du finde strikkeopskrifter til babyer, børn, kvinder, mænd og til hjemmet og hunden mm.
Der er også gratis strikkeopskrifter til julen og til påsken, så her kommer du aldrig til at løbe tør for strikkeopskrifter.
Udover højtids opskrifterne kommer der nye kataloger hvert halve år så du kan strikke til hver årstid, inden opskrifterne til strikkekatalogerne bliver udvalgt, har du også muligheden for at stemme på dine favoritstrikkeopskrifter.
Strikke Katalogerne bliver selvfølgelig straks ved udgivelse lagt ind på siden til fri og gratis brug af alle os der er ramt af strikkeglæden..
Når du skal lede efter din næste strikkeopskrift, kan du anvende deres mange filtre så det bliver nemmere at overskue udvalget indenfor dine ønsker.
https://www.garnstudio.com/search.php?action=browse&sort=date&lang=dk
Rito
Hos Rito er der også mange gratis strikkeopskrifter at vælge imellem, blandt andet fra Rito Krea men der er også mange andre garnproducenter der har gratis strikkeopskrifter på Rito.
Når du ser opskriften på oversigten, står der en pris, men denne pris er i mange tilfælde for garnet du kan tilkøbe til opskriften selve strikkeopskriften er i mange tilfælde gratis og går du ind på opskriftens side, står der i det grønne felt ”hent gratis opskrift”
Er det Rito Krea forbliver du på Ritos egen side, men er det fra andre firmaer bliver du enten ført til deres side eller til direkte download, så det er ret nemt at finde opskrifterne derinde.
Hos Rito er inddelingen af strikkeopskrifter også god, da den er inddelt i forskellige kategorier som f.eks. strikkeopskrifter til damer, strikkeopskrifter til herrer, strikkeopskrifter til babyer, strikkeopskrifter til interiør, strikkeopskrifter til jul mm.
https://rito.dk/462-strikkeopskrifter
Filcolana
Hos garnfirmaet Filcolana har de også nogle ret fantastiske strikkeopskrifter, her er også meget at vælge mellem blandt andet strikkeopskrifter til babyer, børn, kvinder, mænd og unisex.
Hos Filcolana er det også nemt at se hvem det er der er designeren bag strikkeopskriften, og har man en favoritdesigner kan man også se alle de designs den pågældende designer har lavet for Filcolana.
Nogle af de designere der har designet til Filcolana er ret kendte fra Facebook og Instagram her kan jeg blandt andet nævne Hanne Rimmen fra Rimmen Design og Katja Dyrberg fra Popknit.
Men snyd ikke dig selv for at gå på opdagelse blandt alle Filcolanas strikkeopskrifter her
http://www.filcolana.dk/da/opskrifter
Tante Hanne
Hos Tante Hanne er der også et godt udvalg af gratis strikkeopskrifter fra mange forskellige garnproducenter, og her er opskrifterne også overskueligt opdelt så du nemt kan finde en strikkeopskrift i den kategori du ønsker.
Til gengæld er der ikke andre filtreringsmuligheder end kategorien du søger i, men det kan jo også i sig selv være ret inspirerende at se et stort udvalg på din vej.
Du kan se udvalget her
https://www.tantehanne.dk/shop/267-gratis-strikkeopskrifter/
Strikkeglad
Strikkeglad har efterhånden opbygget et kæmpe udvalg af strikkeopskrifter på hendes side.
Mange af de strikkeopskrifter der ligger på siden, er opskrifter hun har fundet på andre sider, hvorefter hun har henvendt sig til designeren og bedt om lov til at oversætte deres strikkeopskrifter til dansk fra deres sprog og udgive dem gratis på hendes side.
Hos strikkeglad er der også flere muligheder når man vil gå i gang med at bladre gennem opskrifterne, du kan blandt andet vælge opskrifter ud fra dit erfaringsniveau eller hvilken slags tøj du ønsker at strikke.
https://strikkeglad.dk/strikkeopskrifter/
Hjertegarn
Hjertegarn har også gratis strikkeopskrifter på deres side, her kan du også vælge blandt forskellige kategorier som hvem du vil strikke til, hvad du vil strikke, hvilket garn mm.
Når du ser oversigten over de gratis opskrifter, har de alle sammen en pris, men disse priser gælder kun hvis du køber opskriften for at få den tilsendt med posten.
Vælger du at downloade opskriften selv, er opskriften gratis.
https://hjertegarn.dk/shop/323-gratis-opskrifter–download/#!?orderProp=Age
Sandnes garn
Sandnes garn har også et stort udvalg af gratis strikke opskrifter (på nuværende tidspunkt ligger der 1351 gratis strikkeopskrifter på deres side) og selv ved et hurtigt blik, drømmer man straks om at der er flere timer i hvert døgn så der er mere strikketid.
Når du kommer ind på deres side med strikkeopskrifter, trykker du på gratis strikkeopskrifter, så kommer der en bjælke i siden hvor du kan filtrere ud fra dine ønsker, husk også her at trykke på gratis opskrifter og vælg til slut i bunden vis resultat.
Når du har fundet en opskrift du vil have downloader du den selv.
Opskrifterne er på norsk men selv i strikkeverdenen er det så tæt på det danske at det oftest er nemt at oversætte.
https://www.sandnesgarn.dk/oppskrifter
Mayflower
Mayflower har også et meget stort udvalg af gratis strikkeopskrifter på deres side, her kan du også vælge blandt flere forskellige filtrer så søgningen bliver mere overskuelig, for der er meget at kigge på.
Der er filtrer som person, metode, projekt, størrelse, sværhedsgrad og meget mere.
Når du har fundet den opskrift du vil have downloader du den, så det er nemt og helt gratis.
https://mayflower.dk/opskrifter.aspx?filters=8
House of Yarn
House of Yarn har også nogle lækre gratis strikkeopskrifter, heriblandt er der også strikkeopskrifter på strikkede bukser til kvinder, hvilket er en af de ting jeg synes man oftere støder på i strikkemoden, og selv er jeg ret sikker på at jeg inden næste vinter er den glade ejer af mindst et par strikkede bukser.
Selv hvis strikkede bukser ikke er din stil er der meget andet at komme efter hos House of Yarn, og du kan nemt anvende deres filtreringsmuligheder der gør det mere overskueligt.
House of Yarn overtog I øvrigt Du Store Alpakka i 2012, derfor er det også der du kan finde opskrifterne for deres garn.
Opskrifterne er på norsk.
https://www.houseofyarn.no/oppskrifter
Viking garn
Viking garn fra Norge har også et udvalg af gratis strikkeopskrifter fordelt i kategorierne baby, barn og voksen.
I voksen kategorien finder du også interiør, så det er lidt blandet og hyggeligt at se igennem.
Opskrifterne er på norsk
https://www.viking-garn.no/#gratis-oppskrifter
Alt for Damerne
Alt for damerne online side ALT har også en kategori der hedder strikkeopskrifter med gratis strikkeopskrifter, bladrer du ned ad siden der dukker op når du trykker på strikkeopskrifter, kommer der en liste med mange forskellige strikkeopskrifter.
Listen er ikke på nogen måde delt op i kategorier, så man kører bare ned ad siden indtil man finder det man gerne vil strikke.
https://www.alt.dk/emner/strikkeopskrifter
Familiejournal
Hos Familiejournals online side er der også mange gratis strikkeopskrifter og her er de lidt mere strukturerede så du kan vælge mellem forskellige kategorier som strikkeopskrifter til hende, strikkeopskrifter til ham og strikkeopskrifter til børn.
Det gør du i bjælken håndarbejde, holder du pilen over den dukker valgmulighederne op.
Familiejournalen har et meget varieret udbud af strikkeopskrifter, så det er værd at bruge tid på at lure hvad de har.
https://www.familiejournal.dk/haandarbejde/strikkeopskrifter