merinould garn

Jeg har før været kort inde omkring Merinould, men da garn af Merinould er så lækkert og anvendeligt kan jeg ikke lade være med at give det sin helt egen side.

Uld fra merinofår er særligt blødt, derfor er der mange der bruger merinoulden til babytøj, babysvøb og børnetøj, men det kan også sagtens bruges til voksne, som f.eks. til bluser, halstørklæder og strømper ja endda til undertøj/ undertrøje da ulden er blød nok til at have på inderst inde.

Eksempler på Merino uldens kvaliteter

Ren Merinould garn opleves for de fleste som et garn der aldrig klør (jeg skriver for de fleste da det med uld altid er helt individuelt)

Da Merinoulden også stammer fra får, som alt andet uld vil Merinoulden udover den særlige blødhed, have de helt samme egenskaber som vi kender fra andet uld.

Merinoulden sørger for at din krop har den rette temperatur, når det er koldt, vil det varme dig, når det er varmt, vil det holde varmen nede på et niveau der er tåleligt.

Får du det alligevel for varmt, vil Merinoulden sørge for at din huds fugtighed vil blive ført ud af tøjet, så du selv forbliver tør.

Merinoulden vil stadig føles varm selvom det er blevet vådt.

Merinoulden er ikke modtagelig overfor vand og snavs, derfor skal der en hel del vand til før du mærker det gennem tøjet.

Hvor kommer Merinould garnet fra?

Merinould kommer fra Merinofåret, faktisk er merinofåret det talrigeste får i verden, oprindeligt stammer merinofåret fra Spanien hvorfra det er blevet importeret til andre dele af verden.

I dag er de fleste Merinofår i lande som Australien, New Zealand, Sydafrika og Sydamerika, men der findes også Merinofår i mange andre lande, blandt andet Danmark.

Der findes forskellige racer indenfor Merinoracen, dansk Merino fortæller f.eks. på deres hjemmeside at den danske Merinorace blev indført i Danmark fra Tasmanien i 1992 og er af racen Cormo.

Mulesing/ Mulesing fri

Når man taler om Merinofåret kommer man i dag ikke uden om begrebet Mulesing.

Mulesing foregår primært i Australien, hvor man har store problemer med at spyfluer lægger æg omkring Merinofårets bagdel hvor der er flere hudfolder med uld, de æg bliver til larver der spiser af Merinofåret.

I Australien har man valgt at forebygge angrebne ved simpelthen at barbere folderne og herefter skære hudfolderne helt væk, uden bedøvelse eller nogen form for lindring hvilket selvfølgelig er ekstremt smertefuldt for fåret.

Udover det efterlader det også åbne sår på fårets bagdel, der ofte vil blive angrebet af spyfluer og deres larver, inden områderne når at blive til arvæv.

Det er selvfølgelig ikke alle får der bliver udsat for mulesing i Australien, der er også her fårefarmere der vælger andre mere dyrevenlige metoder til bekæmpelse af spyfluerne og deres larvers angreb, f.eks. erklærer Sandnes at deres Tynn Merinoull er fra mulesing frie får.

Der er lande der har lavet et forbud mod Mulesing som New Zealand og Sydafrika, her anvender de andre metoder til bekæmpelse af spyfluerne, og de arbejder målrettet på at fremavle merinofår der ikke har så mange folder bagi.

Sydamerika har et andet klima end Australien, New Zealand og Sydafrika, de har derfor ikke samme problemer med spyfluerne.

Merinould og Superwash

En meget stor del af Merinogarnet der fås i Danmark, er superwash behandlet hvilket betyder at garnet har været igennem 6 forskellige punkter, hvoraf garnet er blevet udsat for kemikalier og polymer og silikone… denne behandling gør at garnet vil have opnået at blive mere krympefri og have en større slidstyrke.

Det betyder også at Merino uldgarnet ikke vil have de helt samme kvaliteter som vi kender fra ikke behandlede uldkvaliteter.

Da jeg finder hele superwash processen lettere indviklet at forklare, fordi jeg ikke selv er inde i alle de kemiske begreber, vælger jeg ikke at kaste mig ud i de helt store forklaringer og i stedet linker jeg til den undersøgelse miljøstyrelsen har lavet og udgivet i marts 21, hvor superwash behandlingen også indgår

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2021/03/978-87-7038-289-2.pdf

Den består af hele 68 sider… men heldigvis er der en ret god indholdsfortegnelse, så det er nemt at finde sine interessepunkter.

Forslag til garn med merinould

Herunder kan du finde forskellige forslag til Merino uld garn, så er det nemt at kaste sig over det næste projekt der indeholder merino.

Jeg vil også notere om garnet er Superwash behandlet eller om det er den rene merinould.

Drops Baby Merino

Drops Baby Merino er et ret lækkert garn der er OEKOTEX® certificeret så det er garn der er produceret så der ikke er brugt kemikalier der skader huden eller kroppen.

Baby Merino er Superwash behandlet, så det har den høje slidstyrke og kan tåle uldvask op til 40º.

Garnet er fra merinofår der går frit i Sydafrika eller Sydamerika, derfor er Merinogarnet mulesing fri.

Drops baby Merino fås I mange flotte farver, strikkefastheden er 24m x 32p og garnets løbemeter er 175 m pr 50 g.

Du kan se dem lige her 

KNITWEDO Falkland Merino

Falkland Merino fra KNITWEDO, er et virkelig lækkert Merinogarn der IKKE er superwash behandlet, derfor får du i dette Merinogarn også alle uldens bedste egenskaber med.

Jeg har ikke kunne finde oplysninger der omhandler Mulesing, men skal man tage ud fra navnet Falkland, stammer Merinoulden fra en øgruppe der er beliggende i det Sydamerikanske kontinent, så ud fra det vil jeg gætte på at garnet er Mulesing fri.

Merino garnet fås i en del flotte farver, strikkefastheden ligger på 28m og løbemeteren er 220 m pr 50 g.

Se garnet her 

Sandnes Tynn Merinoull

Tynn Merinoull har jeg skrevet lidt om længere oppe, derfor skal den selvfølgelig også med i Merinolisten.

Tynn Merinoull er superwash behandlet 100% Merinould, og der er et stort udvalg af farver der ikke er til at stå for, strikkefastheden ligger på 27m og du får 175 meter pr 50 g.

Du kan se garnet lige her  

CaMaRose Yaku

Yaku er et 100% merinould garn der stammer fra Peru, det er mulesing frit og superwash behandlet.

Yaku fås i 17 forskellige farver, og jeg vil vove at gætte på at der er en farve der passer til enhver smag.

Yakus strikkefasthed er 26-32m x 40 p for en tråd og løbemeteren er på 200 m pr 50.

Du kan se det fine Yaku udvalg her 

Gepard Garn Wild & Soft

Det sidste garn jeg tager med på merinolisten, stikker lidt af fra alle de andre for jeg ved ikke hvor i verden garnet stammer fra, om det er mulesing frit eller superwash behandlet, og så er det ovenikøbet ikke engang 100% ren merinould … men altså, det er bare for fristende et garn til at undlade at tage det med.

Wild & Soft består af 60% merinould og 40% Tussah Silke, hvilket giver det et virkelig smukt udtryk, strikkefastheden er på 26-28m og løbelængden ligger på 240m pr 50g

Du kan selv se garnet lige her

 

Det siges at Merinould garn ikke kradser, om det er sådan for alle ved jeg ikke, men størstedelen vil opleve Merinouldgarn som kradsefrit.

Man siger at jo finere fibrene er i et uldgarn jo mindre kradser det.

Om et uldgarn kradser er oftest helt individuelt, for nogle vil et Alpacagarn føles blødt og kradsefrit, mens det for andre vil føles virkelig generende at have på.

Selv oplever jeg kun at uld kradser hvis jeg får det for varmt, mens jeg har det på.

Merinould er som alt andet uld sjældent særligt slidstærkt, derfor bruger man oftest den rene uld til beklædningsgenstande der ikke udsættes for det helt overdrevne slid, det kan være bluser, huer, halstørklæder mm.

Ønsker du strømper i Merinould skal du finde et Merinouldgarn hvor der er tilsat en anden oftest syntetisk fiber som polyamid eller nylon.

Mange vælger også et superwash behandlet Merinouldgarn, da superwash behandlingen gør merinoulden meget mere slidstærkt.  

Da Merinould kommer fra får og andet uld også ofte kommer fra får (her er alpaca – Kashmir -, Lama - og kameluld mm altså ikke medregnet) vil Merinould og uld have de samme gode egenskaber.

Forskellen ligger derfor i at Merinoulden er en meget finere kvalitet end uld, det vil sige at Merinoulden ikke kradser som mange oplever at ulden gør.

Det siges også at den rene merinould er mere varmeregulerende, da krøllerne i Merinoulden skaber luftlommer der holder temperaturen bedre.