Mini hue

mini hue 1Altså man kan jo aldrig få nok af strik, og der er jo næsten ingen grænser for hvad man kan strikke … derfor har jeg valgt at strikke en hue til min nøgle … fordelen ved en Mini hue til nøglen er at den kan ligge i tasken, eller i lommen uden at ridse eller skade andre ting som telefonen eller foret i tasken eller lommen.

Derfor er en mini hue til nøgler jo næsten helt uundværlig …

Opskrift på mini huen

Mini huen er strikket på rundpind 2,5 ved hjælp af magic loop metoden.

Slå 40 masker op og strik rundt i rib 1 r og 1 vr til der er strikket omkring 3 cm rib.

Strik nu ret til hele arbejdet måler 9 cm.

Begynd aflukningen ved at strikke 2 masker sammen hele vejen rundt, på de næste 2 pinde.

Nu bryder du garnet (men husk at garnenden skal være lang nok til at du kan sy nøglen fast i toppen af huen)

Træk tråden igennem de resterende masker, hæft garnet, og før garnenden ind på indersiden af huen så den er klar til at sy nøglen fast.

Mini pompon

Tag det stykke af din garnbanderole der er limet sammen, så stykket har lidt styrke og sno garnet rundt om stykket til du fornemmer at det er nok til at lave en fin og fluffy pompon

Bind garnet om midten af garnet der er om banderolestykket og tag garnet af banderolen.

Stram godt til og bind en knude.

Klip enderne op på garnet og brug fingrene til at ”børste” det op så det stritter mest muligt hele vejen rundt.

Klip nu pomponen til så den får en passende længde.

Sy pomponen fast i toppen af minihuen

Er du i tvivl om hvordan du laver minipomponen – håber jeg billederne nederst på siden kan hjælpe dig.

Montering

Fold den nederste ribkant op på ydersiden af huen så den ligger dobbelt og sy den fast med små fine sting på ydersiden.

Slut af med at sy nøglen fast inde i toppen af huen, sy gennem hullet i nøglen og op gennem huen et passende antal gange.

Garn

Drops Flora gul Køb garnet her

1 ngl er mere end rigelig og du vil nemt kunne lave flere minihuer med pomponer.