Vask af uld

Uldvask er et af de emner der giver flest spørgsmål og diskussioner, ofte høres spørgsmål som kan jeg vaske uld i vaskemaskinen? Kan uld tåle at blive centrifugeret i vaskemaskinen? Hvordan skal jeg tørre min nye uldbluse efter vask?

Og der findes en masse forskelligartede svar lige fra jeg vasker altid mit nye uldstrik i vaskemaskinen! Jeg vasker altid i hånden! Jeg vasker aldrig mine uldsweatre! Jeg hænger det udenfor så det bliver luftet! Jeg lægger mit uldstrik i sneen! Og flere udsagn af den slags, til tider ender det ligefrem i større diskussioner.
Man kan sige at behandlingen af uldtøjet efter det er færdigstrikket og taget i brug næsten er en religion for sig, men hvad er sandt, hvordan behandler man rent faktisk sit uldtøj bedst?

 

Den korrekte måde at vaske dine uldsweatre

I Norge bruger de ofte uld, hvilket garanteret er derfor der er nogle som har forsket i hvordan man bedst behandler sit uldstrik når det er taget i brug, jeg er ret sikker på at svaret vil overraske en del, derfor lover jeg også at linke til det de har delt fra deres forskning, så du selv kan læse mere.

Undersøgelsen er mere end 10 år gammel, men uld er stadig uld i dag som det var dengang, derfor er jeg ret sikker på at deres forskning stadig gælder i dag.

Undersøgelsen er foretaget for Norske SIFO af professor Ingun Grimstad Klepp og forsker Kirsi Laitala der på daværende tidspunkt var doktorgrads student.

De kaldte artiklen om deres resultat ”Myter og Sannheter om ullvask” (myter og sandheder om uldvask)
Først og fremmest vil uld krympe en smule under vask, faktisk krymper det meste tøj under vask så dette er ikke specielt for uld, du har garanteret prøvet at kjolen eller skjorten der sad helt perfekt inden første vask, blev en anelse snæver efter den var blevet vasket, sådan er det bare med stof og vand.

Uld kan koges

Det første de beskriver, er at uld kan koges, hvis du f.eks. har strikket nogle lækre bukser til dit barn, der så har haft et mindre eller større uheld med bukserne på, er det rart at vide at selv bakterierne i ulden kan fjernes med en god gang kogning.

 

Du kan her koge dit strik i 10 min. I rent vand, det er vigtigt at det strikkede uldtøj ligger helt stille i vandet, da bevægelser vil få det til at krympe.

Når de ti minutter er gået, kan du forsigtigt hælde det kogende vand fra, lad dit strik blive tilbage så det kan afkøle langsomt, uld kan nemlig heller ikke lide når det bliver udsat for pludselige temperaturskift.

Uld kan centrifugeres

En anden ting de forskede i var hvordan uld reagerer når det bliver centrifugeret ved forskellige omdrejninger, her prøvede de at centrifugere ved 400 omdrejninger, 900 omdrejninger og 1400 omdrejninger og resultatet var helt det samme.

Den eneste forskel var vandmængden der var tilbage i ulden, hvilket har en ret stor betydning når det skal tørre – jo mindre vand jo bedre og nemmere.

Hæng dit uldtøj til tørre

Når du har centrifugeret dit uldstrik ved de højere omdrejninger, kan dit uldtøj godt tåle at hænge til tørre, uden det bliver trukket ud af form.

Vær dog opmærksom på at hvis du hænger det på tynde snore, vil det få mærker fra snorene (længere nede kan du læse hvordan jeg selv gør det for at undgå mærker)

Du kan vaske dit uldtøj i vaskemaskinen

Har din vaskemaskine et uldprogram, kan du bruge din vaskemaskine når du vasker dine uldsweatre, huer, vanter mm.

De fleste vaskemaskiner har i dag et uldprogram hvor du kan vaske ulden på 20 – 40 °, det gode ved uldprogrammet på de nyere vaskemaskiner er at der ikke kommer temperaturskift, når den vasker, skyller og centrifugere.

Nogle vaskemaskiner har f.eks. en tendens til at trække kold vand ind til centrifugeringen, hvilket ikke fungere med uld, heller ikke hvis du har valgt at vaske i hånden og lige vil centrifugere.

Men et uldprogram skulle gerne fungere så maskinen varmer vandet til samme temperatur hele vejen gennem vasken.

Vær opmærksom på at noget uld skal have en særlig behandling, f.eks. kræver superwash behandlet uld at blive maskinvasket ved en særlig temperatur, det kan læses på banderolens vaskevejledning.

Bland gerne tekstiler i vasken

Selvom uld godt kan lide at have god plads i vaskemaskinen kan du hvis du ikke har uld nok til en hel uldvask, blande andre tekstiler i din uldvask, f.eks. silke og bomuld.

(Men tænker dog ikke at det er så smart, at vaske tøj med hægter og kroge der kan hænge fast i din strik, så gør det med omtanke)
Husk altid at vaske det på uldvask med uldvaskemidlet, også selvom der er andet tøj med i vasken.

Det er stadig godt at lufte uldtøjet

Uld er i sig selv selvrensende, derfor er det ikke nødvendigt at vaske det ofte, og mange gange kan du nøjes med at gøre brug af de gamle husråd som f.eks. at hænge ulden ud til luftning, eller lægge det i sneen eller hænge det ud på de tågede dage mm.

Dit uldtøj vil holde længere hvis ikke det bliver vasket efter hver gang det har været i brug (dette gælder også for håndvask, der i sig selv også kan være hårdt for tøjet)

Brug det rette vaskemiddel
Når du vasker uld, er det vigtigt at du ikke bruger det samme sæbe som du bruger til dit andet tøj, almindeligt vaskemiddel og skyllemiddel ødelægger nemlig uldens naturlige egenskaber.

Du skal i stedet finde en uldvaskemiddel eller uld/silke vaskemiddel, det vasker tøjet rent uden at ødelægge ulden.

Mine erfaringer med uldvask

Jeg har i mange år vasket ALT mit uld i vaskemaskinen, og da jeg altid strikker er det ret meget uld der er blevet vasket, lige fra islandsk uld til silk mohair og alt der imellem.

Jeg bruger altid maskinens uldprogram, og fra tidligere erfaringer vasker jeg med lavere temperaturer i vinterhalvåret, det er ikke sikkert det er nødvendigt med min nye vaskemaskine, men den gamle varmede ikke vandet helt godt op hvilket krympede mit tøj, så 20° om vinteren og 30° om sommeren.

En gang synes jeg at det var noget pjat med forskelligt vaskemiddel til forskellige ting, så derfor brugte jeg almindeligt vaskemiddel til uld vask, i første omgang så det heller ikke ud til at skade ulden, men det gjorde det altså.

Efter lidt tid ændrede uldens struktur sig, blev mere stift og mistede den bløde smidighed, lugtene satte sig fast i tøjet og var med tiden umulige at slippe af med.

Jeg centrifugerer altid mit uldtøj på 1200 omdrejninger og hænger det op til tørring.

Når det kommer ud af maskinen, strækker jeg det i form, hvorefter jeg hænger det til tørre på mit tørrestativ, jeg bruger tørrestativets runde metalkanter til at hænge bluser og kjoler over og jeg bruger vingerne til at lægge tøjet til tørre.

Strømper bliver hængt op på tørrestativets tørresnore og får en klemme i toppen, det er der ingen der ser…

Mit råd

Hvis du er det mindste usikker på hvordan din vaskemaskine reagerer på dit uldstrik, så prøv at vaske din strikkeprøve først, mål den inden vask og efter vask, tag evt. et billede af strikkeprøvens struktur før og efter så du kan sammenligne.

Er du i tvivl om din vaskemaskine lider af vinter nykker og vil krympe dit tøj om vinteren kan du benytte dig af din strikkeprøve igen.
Faktisk er det altid godt at teste med en strikkeprøve i vaskemaskinen, inden du vasker det store projekt, for der er forskel på maskiner og det er vigtigt at kende sin egen, med forskellige garntyper.

Og husk endelig at finsortere dit vasketøj, sidste år kom jeg til at vaske mine ny strikkede strømper i en 60° vask med almindeligt vaskemiddel, utroligt nok klarede superwash garnet at holde på størrelsen, men strømperne blev alligevel aldrig de samme igen.

Og til allersidst bliver jeg nødt til at sige at alt vask af strik er på eget ansvar, da jeg selvfølgelig ikke kender din vaskemaskine, jeg trækker på egne erfaringer og bakker op med fakta fra de norske forskere.

Links om forskningen
https://forskning.no/forbruk-hus-og-hjem/knuser-myter-om-ullvask/748479
https://sportsdeal.no/img/cms/Vedlikehold%20av%20Ull/myter-sannheter-ullvask.pdf

Ofte stillede spørgsmål

Der er ofte silikone i shampoo hvilket vil lægge sig som et tyndt lag rundt om uldens fibre, hvilket slet ikke er gavnligt for uldens egenskaber.

(Det samme gælder i øvrigt også for det meste hårbalsam)

Er du løbet tør for uldsæbe, er de bedre at undlade at bruge sæbe overhovedet, faktisk kræver ren uld ikke at blive vasket ret ofte, da det i sig selv er selvrensende, i stedet kan du hænge det udenfor til en lufte tur i vinden.

Det anbefales altid at vaske uld på 30 grader, men i dag er der mange nye vaskemaskiner der har et uldprogram der også vasker 40 grader.

Det ulden ikke tåler er skift i temperaturer, så tager din vaskemaskine vand ind i en anden temperatur end resten af vasken, vil din uld krympe, vasker den derimod med en ensartet 40 graders temperatur fra start til slut burde det ikke være et problem.

Vasker du uld i vaskemaskinen, kan det ikke tåle høje temperaturer som 60 grader, men ønsker du at koge din uld i en gryde kan det godt tåle det, så længe at du sikrer dig at din uld ligger helt stille fra start til slut, og at ulden ikke bliver udsat for temperaturskift på noget tidspunkt.

Et gammelt og meget brugbart trick til at få uld til at holde op med at fælde er at lægge dit uldtøj ned i en frysepose, som du placerer i din fryser en nats tid.

Tag efterfølgende dit uldtøj ud af fryseren og posen, og ryst den godt, herefter skulle den gerne være stort set fældefri.

Grunden er at alle de løse hår der er i uldtøjet, vil knække af, så det dermed ikke fælder.