Jenny Jacket

Det er vist ikke nogen hemmelighed at jeg var temmelig glad for Jenny sweateren, både glad for at strikke den og glad for at bruge den (dem, jeg har jo indtil videre strikket 2), derfor blev jeg selvfølgelig også nødt til at strikke en Jenny Jacket, opskriften er også her fra PetiteKnit, og den var mindst lige så sjov at strikke.

Jenny Jacket

Det eneste der drillede, var knapstolperne, men det gør de nu altid for mig.

En af de ting jeg særligt godt kunne lide ved Jenny Jacket i forhold til Jenny sweateren er at de midterste masker i raglan indtagningerne, ikke bliver nær så brede.

Jenny Jacket mønster

Garnet

Garnet jeg valgte til min Jenny Jacket er Isager Highland Wool i farven Moss og Isager Alpaca 1 i farven Thyme, hvilket vil sige at den er langt mere forårsgrøn end billedet viser.

Jeg brugte 2 tråde Highland Wool og 1 tråd Alpaca 1.

Det er altid det svære med billeder af strik, da det sjældent viser farven helt rigtigt, og i dette tilfælde er farven endda temmelig langt fra det som billedet viser.

 

Hvis du gerne selv vil prøve at fange farven på et billede eller i dit strik, kan du finde Alpaca Thyme her

Og Highland Wool Moss kan du finde lige her

Farven er som sagt grøn, men begge garner har små ”nister” af andre farver, derfor kommer der mere liv i det strikkedes udtryk, hvilket også er helt umuligt at gengive på billedet, også selvom jeg har prøvet med virkelig mange billeder.

Min lille Jenny Stak …

jenny stak