Lønstrup sommer cardigan

lønstrup

Lønstrup er en sommer cardigan som jeg er helt overbevist om bliver et af mine første valg denne sommer, opskriften stammer fra Susie Haumanns bog Strik til sommer

Selvom den var sjov at strikke, har den alligevel været et af mine UFO projekter, jeg strikkede den færdig sidste sommer, hvilket slet ikke tog så lang tid, men siden har den ligget i UFO bunken, alene pga. knapperne.

Jeg har en ting med det at sy knapper i, det kan udsættes i det uendelige … der er altid lige et projekt jeg skal have startet op og et projekt jeg skal have afsluttet, inden der er tid til at sy knapper i … men nu hvor det endelig er gjort er jeg virkelig glad for det og glæder mig til at tage den i brug.lønstrup-sommer

Jeg har strikket den i opskriftens forslåede garn, nemlig Isager Merilin i farve 10 (lys blå) hvilket gør den ekstra egnet til sommerbrug da det er en let cardigan da Merilin er et garn bestående af 80% uld og 20% hør.

Du kan finde garnet her

Bogen du kan finde opskriften i, er lige her hos knitwedo

Og jeg er ret sikker på at det ikke er den eneste sommerlige opskrift der bliver lavet fra den bog i år.