Strikkede stribede strømper nr 3
Der sneg sig endnu et par stribede strømper om bord på mine strikkepinde, selvom det slet ikke var meningen men undskyldninger, grunde og årsager var der mange af så jeg måtte altså overgive mig.
Sagen er nemlig den at jeg arbejder på et større projekt, en lang stribet cardigan, der efterhånden har været 1½ md undervejs, for da jeg havde strikket ærme nr 1 gik jeg lidt i stå… kender du det?
Så det endte altså med strømpestrikning for strømper er jo lette og hurtige at strikke og de er jo ikke det nye projekt jeg har købt ind til (som jeg næsten ikke kan vente med at kaste mig ud i …men det er forbudt område før mit nuværende projekt er færdigt)
Det er også en god ide´ holde en lille pause så du lige kan overveje hvordan den skal se ud og hvordan du gør det (der er ingen opskrift til cardiganen, i stedet prøver jeg at skrive ned undervejs i processen)
Og det er også alt for varmt at sidde med en stor blød vamset cardigan her midt om sommeren, sagde jeg til mig selv (det var jo ærmerne jeg var nået til så den holdt ikke helt med stor og for varmt) men altså der var jo ingen der sagde at undskyldningerne var gode og troværdige.
Så jeg gav mig og strikkede lige et ekstra par strømper for dem får man jo aldrig for mange af.
Som de andre strikkede stribede strømper, er de strikket i drops Nord
og farverne er
Jeg har brugt det meste af 1 ngl Havdyb og 1 ngl natur samt en rest af den røde.
Og ja jeg er tilbage ved cardiganen igen, ærmerne er afsluttet, og jeg håber at jeg når at blive færdig inden den store hedebølge kommer i næste uge … hvis ikke jeg når det har jeg dog allerede slået op til et nyt par strømper, for der bliver det virkelig for varmt.
Og til slut et lille sneak peek på ærme nr 2 da det endelig var kommet godt i gang.